Hvorfor psykoterapi eller coaching?

Psykoterapi og Coaching i Helsinge

v. Mette Blaakilde, Exam. psykoterapeut & coach

Hvorfor Psykoterapi eller Coaching?


Min personlige erfaring er, at det at arbejde med mig selv kan være hårdt, men samtidig giver det i høj grad basis for større livskvalitet og ro og balance i livet.


Jo bedre jeg ’kender mig selv’ og mine reaktionsmønstre, jo lettere bliver det at navigere  i mit liv, skabe gode relationer og prioritere de ting, som virkelig betyder noget for mig.


 

Vi har alle en ’rygsæk’ at bære på med forskelligt indhold. Jo bedre vi forstår at udnytte og håndtere denne ’rygsæk’, jo bedre liv kan vi skabe for os selv. Det er umuligt at ændre på fortiden, men ved at få større indsigt, har vi mulighed for at finde og udnytte de ressourcer, som gemmer sig i det, der er sket.


Næste skridt er accept. Accept er et væsentligt bedre udgangspunkt for forandring end modstand.


 

Det er min overbevisning, at vi er vores egen lykkesmed, og derfor er det vigtigt at arbejde med de ting, som giver os udfordringer i dagligdagen. Det kan være på arbejdet, i parforholdet, familien – eller generelt i relationer.


I min verden er det derfor ligeså naturligt at arbejde med sig selv på det psykiske plan, som at arbejde med fysiske udfordringer.


Om arbejdet primært skal fokusere på nuet og fremtiden (coaching), eller om der også skal kigges på fortiden afhænger af de konkrete udfordringer og dine ønsker.


For mig er det vigtigt, at psykoterapi og coaching foregår i trygge rammer på dine præmisser. Jeg forestiller mig, at vi sammen finder en tryg og naturlig måde at arbejde på, som passer til dine behov, og de udfordringer du gerne vil arbejde med.

"Du og kun du er ansvarlig for din livssituation, og det er kun dig selv, der kan ændre den. Også selvom du står overfor overvældende ydre begrænsninger, har du stadig frihed til at vælge forskellige holdninger til det, der begrænser dig"


citat af: Irvin D. Yalom



Mette Blaakilde, Psykoterapeut & Coach, Helsinge, tlf. 20477709, e-mail: mail@blaakilde.net

Copyright © All Rights Reserved